Lortenumre, der burde omfattes af "Ikke-sprednings aftalen for lortemusik"

 Fuck, hvor kan nogle kunstnere synke lavere end lavt. Om dette skal denne tråd handle.

Her sigter jeg ikke på kunstnere, der møder verden med deres originalmateriale i troen på at de gør en forskel med deres højskoleskitser, men deres talentløse professionelle kolleger, der planker andres materiale uden at tilføre det ét gran originalitet.



Bud nummer ét på et lortenummer:

Det værste eksempel lige nu må fanerme være Michael Parsberg : Mad World (feat. Safri Duo & Isam B) .

Tryk for lortenummer.

Jeg spørger bare hvad fan Tears for fears nogensinde har gjort Michael Parsberg . De må virkelig have generet den mand på et eksistentialistisk set uheldigt tidspunkt , hvor han var helt nede og vende i sit livs dybeste bølgedal.
Eller måske de på en stille måde hviskede ham i øret til onsdagtrance på Club Gourgeous på Discotek IN i 2002 , at hans første egenproduktion ; Bassline Kickin ikke lige var deres smag, og at de iøvrigt var faret vild i København og nu ville tage hjem til hotellet.


Disco:Wax, der udgiver nummeret, har belejeligt fået spærret visningerne på YouTube ,
med henvisning til at det er et brud på ophavsretten.
Jeg er lykkelig over denne frivillige tiltræden af ; "Ikke-sprednings aftalen for lortemusik",
som ethvert anstændigt label og kunstner burde være en del af .
Når man på internationalt højpolitisk plan kan finde ud af sådanne aftaler for næsten lige så helbreds- og samfundstruende ting  , såsom kernevåben, bør det fanerme også være muligt for lortemusik.

Her tillægger jeg dog nok desværre Disco:Wax for ædelt et motiv, idet de nok har fået branchens gammelmandssyge , nemlig panisk angst og kronisk kontrol af mediets spredning, bygget på en fastholdelse af en forretningsmodel fra det forrige årtusinde.

Det er dog lykkedes mig at Google et fransk, muligvis Taiwanesisk site,  som har undsluppet Disco:Wax´s bevågenhed. Her kan man høre lige nøjagtigt hvad jeg mener er den vildeste voldtægt af et nummer længe. Der skal lyttes for at forstå hvad jeg mener, så jeg poster lige linket igen til Lortenummer et i tråden her.


For nu at blive i eksemplet , så var Gary Jules version af Mad world respektfuld, inderlig, underspillet og smuk i sin fremførsel. At den så lige blev licensieret til reklamefilm for Playstation tog lidt af glansen, og det er vel dette udgangspunkt Disco:Wax bygger videre på , nemlig massernes kendskab til sangen gennem reklamen snarere end kendskabet til originaloplægget .

Byd selv ind med et lortenummer . Det her kan blive en meget lang tråd.