Jeg havde den her cd med Williams Fairey Brass Band i slut 90erne, og lånte den så ud til en musiker, der spillede New Orleans mardi grass musik. Det var med henblik på at give ham inspiration og indspark. Desværre fik jeg den aldrig igen. Idag kom jeg så til at tænke på den da en søgeagent fortalte om en 12" , der var til salg.
Tolvtommeren har blandt andet et skævt og fængende cover af KLF´s - What time is love fra pladen White room. Pladen blev udgivet i 1991, og må næsten være den plade, der har kastet flest 12" versioner af sig overhovedet. Der har helt sikkert været en tanke bag det fra Bill Drummond og Jimi Cauty.
Nå, men White room ramte mine venner og jeg hårdt i mellemgulvet og hang fast som en del af lydtæppet til fest i nogle år derefter.
Det var af samme grund at jeg i slut 90erne faldt for Williams Fairey brass band. Det lignede overhovedet ikke noget andet musik som jeg hørte på det tidspunkt. I mine ører var det simpelthen bare for vildt at høre den storladne og brusende energi , der boblede rundt i messingsuppen, når 30+ blæsere gav den maksimal gas.
Derudover var der andre skæve covers af nogle af techoscenens klassikere som Strings of life og Voodoo ray .
Den her version af What time is love , er imidlertid den, der står distancen for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar