15 albums in 15 minutes

Jeg fik en FaceBook -note. Der skulle lige gå en uge, før jeg fik taget mig sammen.

"The rules:
Don't take too long to think about it. Fifteen albums you've heard that will always stick with you - not necessarily the best. List the first fifteen you can recall in no more than fifteen minutes. Tag fifteen friends, including me, because I'm interested in seeing what albums my friends choose. To do this, go to your Notes tab on your profile page, paste rules in a new note, cast your fifteen picks, and tag people in the note:"

Heldigvis blev listen ikke alt for pinlig , men dejlig bred .


Uprioriteret rækkefølge;

Damian Lazarus - Smoke the monster out




Pink Floyd - Atom heart mother...



VA - Acidjazz and other illicit grooves




Zero 7 - EP 1




Nightmares on wax - In a space outta sound




Back to mine - Everything but the girl




Pet Shop Boys - Actually






Miles Davis - Kind of blue





Janelle Monaé - The archandroid




Lloyd Cole - Dont get weird on me babe




Waldeck - Balance of the force




Dj Shadow - Endtroducing

Mighty bop meet Dj Cam et Le funk mob

Prince - Sign o´the times

VA - Superdiscount

Muligvis kommer jeg til at redigere i dette indlæg, eller rettere, udbygge den med forklaringer og links .

Hvilke 15 albums tænker du på indenfor det næste kvarter ?

Cassius - I Love You So (Original Full Version HQ)

Samplet "Cassius in the house" husker vi nok fra den franske duo Cassius´s plade ; 1999.

De to franskmænd Hubert Blanc Francard

og Philippe Zdar var sammen med La funk mob bag, det sørgeligt oversete mesterværk :
The Mighty Bop Meet DJ Cam Et La Funk Mob

udgivet på det toneangivne parisiske pladeselskab ; Yellow.

Det var første gang jeg hørte noget til den sprudlende parisiske scene som kastede så mange fede projekter af sig i hvad der forekommer som en kort og intens periode på fem års tid. Jeg tænker, når jeg kikker på pladerne og discografierne for de jeg har glemt,. at en kerne af musikere og producere væltede ind og ud af hinandens gryende projekter, for så at få ben at stå på .
Men nu er Cassius åbenbart opdateret og friskt tilbage,  som i  "Cassius in the dubstep". Jeg har ikke fulgt dem særligt tæt de sidste år, men det her nummer har for alvor fænget mig , da jeg ved en tilfældighed faldt over det på en anden blog.
Det er svært ikke at blive grebet af samplets musepitch og den slæbende , dystre produktion, og derfor fortjener det omtale på Walkerellahbloggen.