mandag den 15. november 2010

Bryan Ferry - Olympia & You can dance på vinyl .

I begyndelsen af min gryende interesse for musik, sneg  Bryan Ferry og Roxy music sig ind i nævnte rækkefølge.

Vel nærmest som en slags vildfarne intellektuelle indslag af medrivende musikalske horisontudvidelser.

At musikken også kunne være fængende var fantastisk, men den var nu mere til fyrfad og the, end kirsebærvin og fest.

Midt i al det andet pop og 80er funk som rørte sig i mit univers, lykkedes det mig dog at indlemme nogle af udgivelserne i min miniskuøse vinylsamling  Det var dengang  man på musikbiblioteket kunne låne vinyler, efter at ens pickup var blevet inspiceret under mikroskop og godkendt af musikbibliotekaren.

Denne fremragende kulturelle forordning gav anledning til mange gode oplevelser med musik, og blev efterfølgende afsættet til en mængde indkøb i brugtbladsforretninger , antikvariater, Blå avis og pladeforretninger, i nævnte rækkefølge.

Med Bryan Ferry blev det til disse regulære lp udgivelser for mig  :

Let's Stick Together  1976
In Your Mind   1977

Boys And Girls   1985

 så klingede det af for mig , da det pludselig nærmest kun blev til opsamlinger med Roxy music .< En kortvarig flirt opstod dog  med det fine crooner, jazzy album As Time Goes By  1999   nu dog i digital udgave.

For første gang i over 20 år har jeg her til aften  købt vinyludgaver af Bryan Ferrys seneste udspil.
Lp´en hedder Olympia og den har fået glimrende omtale, i vendinger som ;

"Ferry has a remarkably fresh-sounding record by doing what he's done best over the last three decades."
Pitchfork


Coveret er et fantastisk skud af Kate Moss, lavet som en pastiche på Edouard Manets maleri ; Olympia.
Det er en lækker 200 grams vinyl presset på EMI 1400, og alt omkring udgivelsen er kvalitet, sådan som det engang var med musikudgivelser. Æstetikken er en ligeså stor del som musikken. Ikke noget anonymt bitrytteri i mp3 afspilleren.



Det andet køb iaften er en 12" maxisingle med nummeret ; You can dance.
Der ligger fire remix: John Monkman Mix / Padded Cell Mix /  Audiojack Mix  /Richard Sen Dub Mix
Jeg kunne mærke den ubændige samlertrang til at eje en udgivelse, der på verdensplan udkommer i 200 eksemplarer.Særligt fordi musikken også er fængende .  Lyt og læs mere hos Phonica. >

Jeg overvejede et kort øjeblik Grace Jones´s ; Hurricane i eksklusivt tryk og hånddekoreret med signatur . Prisen på 300 pund afholdt mig dog fra at eje en af de 500 trykte eksemplarer. Det er sørme ellers et godt album.

Nu må posten godt snart komme , for der strøg også Massive Attack med , men det er en anden historie.

Lyt og se istedet på Bryan Ferry , der fortæller om Olympia og svarer på de obligatoriske spørgsmål om alle de lækre kvinder, der har omgivet ham i løbet af karrierren.








Ingen kommentarer: