Vi elsker jo Skousen og Ingemanns originalversion fra 1971 og er nogle kolleger, der altid skal have den med ind i festen. Der er ikke et øje tørt når teksten fremføres med stor intensitet og inderlighed.
Fra Wikipedia
Skousen & Ingemann var et dansk rockband, der blev dannet i 1970 i København. Bandet var fra starten inspireret af gamle danske folkeviser. Deres første udgivelse var en videreførelse af Eik Skaløes ånd, fra Steppeulvene; begge orkestre er meget typiske for hippietiden.
På YouTube ligger denne fantastiske liveoptagelse fra Svendborg 1971, fra en tid hvor musikvideoer endnu ikke var opfundet. Der er tre faste kameraer og rolige lange passager, der eminent understreger inderligheden i nummeret. Det er så fedt at se folk være helt rolige og med på en intens, eller måske stenet måde.
Flash forward:
28 år senere laver Hella Joof filmen ; Se min kjole, hvortil Quadron leverer deres første bud på en moderne genindspilning af hippienummeret.
Designeren Silas Adler til modeugen
"Jeg foretrækker at lave vore egen musik, og til sidste show lavede jeg hele tracket selv sammen med min ven Svend. Vi havde fået lavet en særlig lang version af Herfra Hvor Vi Står, som vi afviklede live til showet. "....
(forkortet)
og som optakt til Spotfestivalen 2010 endnu en version, denne gang som duet.
Den har en inderlighed qua Cocos smagfuldt afdæmpede udtryk og Turboweekends Silas Bjerregaards altid skønne stemme .
Reaktionerne fra vennerne på Facebook var da også overstrømmende positive, da jeg i sin tid postede henvisning til gratis download.
quadron "herfra hvor vi står" from Yours Truly on Vimeo.
Hvilken version er så bedst ? Svaret svæver heldigvis i vinden, med mindre du poster en kommentar nedenunder.
Update 25 Oktober 2010
I sommers hørte jeg Quadron på Ofeliaplads ved Langelinie i København .
De spillede da "Herfra hvor vi står". Jeg var ikke positioneret optimalt til optagelse,
men fyrede alligevel op i Vivazen.
Jeg har efterfølgende redigeret lyden , filtreret støj, sat lyd ind igen.
Lyden er ikke verdens bedste kvalitet , men jeg poster alligevel videoen, da den passer godt ind i indlægget her.
God fornøjelse.
...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar