Her til aften viste Sverige 2 dokumentaren ; The Devilles fra 2009.
Som Filmstriben skriver ;
»The DeVilles« handler om den stærke og ikke helt ukomplicerede kærlighed mellem den amerikanske burlesque stripper Teri Geary (aka Kitten DeVille) og hendes mand, punkrocksangeren Shawn Geary. De lever i en selvskabt tidsboble af 50'er- og 80'er-romantik. Det gælder deres udseende, hjem og livsstil. Teri ligner Marilyn Monroe, og Shawn ligner Joe Strummer fra The Clash. Æstetik er en kæmpe del af deres identitet.
Filmen møder dem på et tidspunkt i deres 25 år lange forhold, hvor deres selviscenesatte liv og symbiotiske kærlighed pludselig har fået en bagkant. Filmen forsøger at vise de forskellige nuancer i deres kærlighed. Instruktør Nicole N. Horanyi har fundet inspiration i reality-tv og hos den britiske dokumentarist Nick Broomfield til sit portræt af den amerikanske familie. "
Det var et fint indblik i et stykke americana kulturclash, og anbefalelsesværdigt.
Afslutningen var det her sprøde, sprøde nummer med Jesus and Mary Chain ; Just like honey fra 1985s plade Psychocandy.
tirsdag den 22. februar 2011
mandag den 21. februar 2011
Joy Morgan - Time is strange.
Jeg tjekkede lige ind på min MySpacekonto, hvilket ellers sker sjældent.
To ting gjorde mig dog rigtig glad denne gang. Først og fremmest det nye beta-design. Det klæder den gøglerside rigtigt godt at få styr på sin web 1.0 udstråling. Af samme grund har jeg kun krattet overfladen af MySpaces muligheder for socialiseren og lige nøjagtigt sneget mig op på fem venner.
Den anden fantastiske ting, var at finde et spritnyt nummer (afspillet to gange) fra den danske sangerinde Joy Morgan.
[Tryk og læs videre]
I playeren på hendes profil har der et stykke tid ligget nummeret ; Same old song , en knitret , triphoppet sang med fine referencer til Massive attack og Portishead.
En lyd, jeg i en moden alder, stadig kan sætte pris på når det sniger sig forbi mine diverse digitale og analoge afspillere.
Men nu lå Time is strange der pludselig, og blev på en fin måde min aftens overskrift på mit MySpace tjek-in. Jeg startede nemlig med i min inbox at finde en kladde, der var et halvt års tid gammel. Hvorfor den lå der, erindrer jeg ikke, men det var en lille mail til Joy Morgan om hvad den kryptiske besked ; 2011 tba på hendes MySpace, mon egentlig betød. Jeg sendte mailen afsted, og da jeg efterfølgende tjekkede min håndfuld venners musikalske bedrifter, fik jeg straks svar på førnævnte spørgsmål.
Time is strange er et skønt nummer, hvor produktionen måske nok er lidt kedelig, men vokalen med snærten af bittersødme , får det til at fungerer rigtigt godt .
Til plademesse i Nørrebrohallen, spurgte jeg Sonny B aka Dj Typhoon om hvad der mon var i støbeskeen for Joy Morgan. Tilsyneladende er der noget på vej med den næste NBTBs udgivelse, der rammer gaden i indeværende år.
Derudover;
Jeg har altid været vild med nummeret Cant I be loved fra Nobody beats the beats anden cd (2002) og første dobbeltlp (2004) - The second coming.
Cant I be loved er altid et godt spillenummer ude i byen, og særligt hvis feelingen er på svensk nysoul som den labelet Swedish brandy repræsenterede med hhv Linn & Freddie .
Produktionen omkring Joys stemme i Cant I be loved er perfekt. Den bittersødme, der så smukt fremføres, komplimenteres af fine detaljer med brasilianske aner, lange klangflader under beatsene og Rhodes, og glad-i-låget fuglekvidder. At der så også var penge til at lave en hæderlig og dejlig video fra en sommerdag i Kbh, hvor Joy Morgan distanceret er iscenesat i en fin gammel Mercedes, er også med til at løfte sangen .
Kendere af dansk hip hop, fra den abstrakte ende af skalaen, vil givetvis kende hendes samarbejde med Pelding på cden Pelding & Joy Morgan ; Spine(2005) , og senere med vokal på nummeret Nothing fra Peder´s fine plade ; And he just pointed to the sky (2007).
Medtages her skal i særdeleshed også pladen fra Holbek : Frit løb.
Den er udgivet i 2009 på Sonny B recordings og det var labelbossen selv, der pushede den på mig. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nævner den her, idet Joy Morgan synger på nummeret : Mættede dage, der som titlen antyder er med dansk tekst. Nummeret kredser om stedet man kan tage hen når drømmene er forbi.
Af covernoterne fremgår det, at vokalen er indspillet derhjemme.
Yderligere info, der kan bidrage til skriveriet her, modtages med glæde.
EDIT ;
Det er åbenbart et organisk stykke skriv det her .
Jeg faldt først nu over gruppen "Dynamoe", der i 2004 udgav albummet "Coming home".
Der er Myspace og Facebooksider for bandet . Det lyder i nedenstående optagelse rigtigt skønt, på en stille og blåtonet måde .
Her er der en live version af nummeret "Said and undone" fra albummet "Coming Home". Det er iøvrigt fra Rust, den 14 maj 2004.
Dynamoe har givet deres musik fri på hjemmesiden, og ladet det være op til brugeren at donere via Paypal for downloads.
PS;
Jeg var fornylig så uheldig at finde en cd med en rædderlig udgave af Terence Trent Darby´s ; Sign your name across my heart. Det er danseproduktioner, fjernt fra det knitrede og triphoppede univers som Joy Morgan hidtil har vist at befinde sig godt i. Den skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld. Puha en stinker.
To ting gjorde mig dog rigtig glad denne gang. Først og fremmest det nye beta-design. Det klæder den gøglerside rigtigt godt at få styr på sin web 1.0 udstråling. Af samme grund har jeg kun krattet overfladen af MySpaces muligheder for socialiseren og lige nøjagtigt sneget mig op på fem venner.
Den anden fantastiske ting, var at finde et spritnyt nummer (afspillet to gange) fra den danske sangerinde Joy Morgan.
[Tryk og læs videre]
I playeren på hendes profil har der et stykke tid ligget nummeret ; Same old song , en knitret , triphoppet sang med fine referencer til Massive attack og Portishead.
En lyd, jeg i en moden alder, stadig kan sætte pris på når det sniger sig forbi mine diverse digitale og analoge afspillere.
Men nu lå Time is strange der pludselig, og blev på en fin måde min aftens overskrift på mit MySpace tjek-in. Jeg startede nemlig med i min inbox at finde en kladde, der var et halvt års tid gammel. Hvorfor den lå der, erindrer jeg ikke, men det var en lille mail til Joy Morgan om hvad den kryptiske besked ; 2011 tba på hendes MySpace, mon egentlig betød. Jeg sendte mailen afsted, og da jeg efterfølgende tjekkede min håndfuld venners musikalske bedrifter, fik jeg straks svar på førnævnte spørgsmål.
Time is strange er et skønt nummer, hvor produktionen måske nok er lidt kedelig, men vokalen med snærten af bittersødme , får det til at fungerer rigtigt godt .
Til plademesse i Nørrebrohallen, spurgte jeg Sonny B aka Dj Typhoon om hvad der mon var i støbeskeen for Joy Morgan. Tilsyneladende er der noget på vej med den næste NBTBs udgivelse, der rammer gaden i indeværende år.
Derudover;
Jeg har altid været vild med nummeret Cant I be loved fra Nobody beats the beats anden cd (2002) og første dobbeltlp (2004) - The second coming.
Cant I be loved er altid et godt spillenummer ude i byen, og særligt hvis feelingen er på svensk nysoul som den labelet Swedish brandy repræsenterede med hhv Linn & Freddie .
Produktionen omkring Joys stemme i Cant I be loved er perfekt. Den bittersødme, der så smukt fremføres, komplimenteres af fine detaljer med brasilianske aner, lange klangflader under beatsene og Rhodes, og glad-i-låget fuglekvidder. At der så også var penge til at lave en hæderlig og dejlig video fra en sommerdag i Kbh, hvor Joy Morgan distanceret er iscenesat i en fin gammel Mercedes, er også med til at løfte sangen .
Kendere af dansk hip hop, fra den abstrakte ende af skalaen, vil givetvis kende hendes samarbejde med Pelding på cden Pelding & Joy Morgan ; Spine(2005) , og senere med vokal på nummeret Nothing fra Peder´s fine plade ; And he just pointed to the sky (2007).
Medtages her skal i særdeleshed også pladen fra Holbek : Frit løb.
Den er udgivet i 2009 på Sonny B recordings og det var labelbossen selv, der pushede den på mig. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nævner den her, idet Joy Morgan synger på nummeret : Mættede dage, der som titlen antyder er med dansk tekst. Nummeret kredser om stedet man kan tage hen når drømmene er forbi.
Af covernoterne fremgår det, at vokalen er indspillet derhjemme.
Yderligere info, der kan bidrage til skriveriet her, modtages med glæde.
EDIT ;
Det er åbenbart et organisk stykke skriv det her .
Jeg faldt først nu over gruppen "Dynamoe", der i 2004 udgav albummet "Coming home".
Der er Myspace og Facebooksider for bandet . Det lyder i nedenstående optagelse rigtigt skønt, på en stille og blåtonet måde .
Her er der en live version af nummeret "Said and undone" fra albummet "Coming Home". Det er iøvrigt fra Rust, den 14 maj 2004.
Dynamoe har givet deres musik fri på hjemmesiden, og ladet det være op til brugeren at donere via Paypal for downloads.
PS;
Jeg var fornylig så uheldig at finde en cd med en rædderlig udgave af Terence Trent Darby´s ; Sign your name across my heart. Det er danseproduktioner, fjernt fra det knitrede og triphoppede univers som Joy Morgan hidtil har vist at befinde sig godt i. Den skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld. Puha en stinker.
onsdag den 9. februar 2011
J Dilla — Still Shining | TheJDillaProject.com
Her er der en 40 minutters J Dilla memorial med "whos who" fra det bedste af 90ernes sorte musik (må man skrive det?) , well ; Eryka Badu, Common, Dwele , Bilal, ?uestlove , The Roots , samt Dillas eget store forbillede ; Pete Rock, der bøjer sig i støvet for den nye konge af beats .
Fra midt 90erne voksede han stille og roligt ud af Detroit´s hip hop miljø og kom til at samarbejde med toneangivende kunstnere som : A Tribe Called Quest, De La Soul, Busta Rhymes og Common. Det cementerede hans position som en af mest indflydelsesrige producere i miljøet.
Dokumentaren er interessant til et punkt hvor man ihvertfald overhovedet ikke er i tvivl om hvem kongen er.
Jeg savnede lidt mere personlig info fra J Dilla selv. Man får dog indtrykket af en tavs og seriøst hårdtarbejdende og dedikeret mester, der tapper beats på sin sampler fra morgen til sen nat uden afbrydelser med i al fald et forlist familieforhold bag sig.
James Yancey døde 10 februar 2006 , 32 år gammel.
Klik for filmen ; J Dilla — Still Shining | TheJDillaProject.com
Fra midt 90erne voksede han stille og roligt ud af Detroit´s hip hop miljø og kom til at samarbejde med toneangivende kunstnere som : A Tribe Called Quest, De La Soul, Busta Rhymes og Common. Det cementerede hans position som en af mest indflydelsesrige producere i miljøet.
Dokumentaren er interessant til et punkt hvor man ihvertfald overhovedet ikke er i tvivl om hvem kongen er.
Jeg savnede lidt mere personlig info fra J Dilla selv. Man får dog indtrykket af en tavs og seriøst hårdtarbejdende og dedikeret mester, der tapper beats på sin sampler fra morgen til sen nat uden afbrydelser med i al fald et forlist familieforhold bag sig.
James Yancey døde 10 februar 2006 , 32 år gammel.
Klik for filmen ; J Dilla — Still Shining | TheJDillaProject.com
tirsdag den 8. februar 2011
Syremessing . Williams Fairey Brass Band spiller KLF´s What Time Is Love?)
Jeg havde den her cd med Williams Fairey Brass Band i slut 90erne, og lånte den så ud til en musiker, der spillede New Orleans mardi grass musik. Det var med henblik på at give ham inspiration og indspark. Desværre fik jeg den aldrig igen. Idag kom jeg så til at tænke på den da en søgeagent fortalte om en 12" , der var til salg.
Tolvtommeren har blandt andet et skævt og fængende cover af KLF´s - What time is love fra pladen White room. Pladen blev udgivet i 1991, og må næsten være den plade, der har kastet flest 12" versioner af sig overhovedet. Der har helt sikkert været en tanke bag det fra Bill Drummond og Jimi Cauty.
Nå, men White room ramte mine venner og jeg hårdt i mellemgulvet og hang fast som en del af lydtæppet til fest i nogle år derefter.
Det var af samme grund at jeg i slut 90erne faldt for Williams Fairey brass band. Det lignede overhovedet ikke noget andet musik som jeg hørte på det tidspunkt. I mine ører var det simpelthen bare for vildt at høre den storladne og brusende energi , der boblede rundt i messingsuppen, når 30+ blæsere gav den maksimal gas.
Derudover var der andre skæve covers af nogle af techoscenens klassikere som Strings of life og Voodoo ray .
Den her version af What time is love , er imidlertid den, der står distancen for mig.
Tolvtommeren har blandt andet et skævt og fængende cover af KLF´s - What time is love fra pladen White room. Pladen blev udgivet i 1991, og må næsten være den plade, der har kastet flest 12" versioner af sig overhovedet. Der har helt sikkert været en tanke bag det fra Bill Drummond og Jimi Cauty.
Nå, men White room ramte mine venner og jeg hårdt i mellemgulvet og hang fast som en del af lydtæppet til fest i nogle år derefter.
Det var af samme grund at jeg i slut 90erne faldt for Williams Fairey brass band. Det lignede overhovedet ikke noget andet musik som jeg hørte på det tidspunkt. I mine ører var det simpelthen bare for vildt at høre den storladne og brusende energi , der boblede rundt i messingsuppen, når 30+ blæsere gav den maksimal gas.
Derudover var der andre skæve covers af nogle af techoscenens klassikere som Strings of life og Voodoo ray .
Den her version af What time is love , er imidlertid den, der står distancen for mig.
tirsdag den 1. februar 2011
Balkan lowrider anthem - Alaska in Winter
Det er stadig rimeligt koldt her i København. Sneen er dog væk og gearene på cyklen fryser kun momentvist fast . Kom til at tænke på den her fine sang med tilhørende video. Kunne være sjovt hvis AiW og Agnes Obel krydsede veje.
Husker fra min barndom det lille Casio Vtone keyboard som han spiller på i nederste højre hjørne af videoen . Skægt gensyn.
Planket info:
Alaska in Winter - Balkan Lowrider Anthem
Interesting story on the origins of the band. From Wiki:
Alaska in Winter is an American electronic band consisting of front man Brandon Bethancourt, who dropped out of art school in Albuquerque, New Mexico and reportedly, "spent a semester in a tiny cabin out in the middle of nowhere Alaska recording music on a laptop during the winter" and which later came to be known as the project, "Alaska in Winter".
Inspirationsmæssigt minder Brandon Bethancourts kreative historie om Tranquility bass og pladen "Let the freak flag fly".
Husker fra min barndom det lille Casio Vtone keyboard som han spiller på i nederste højre hjørne af videoen . Skægt gensyn.
Planket info:
Alaska in Winter - Balkan Lowrider Anthem
Interesting story on the origins of the band. From Wiki:
Alaska in Winter is an American electronic band consisting of front man Brandon Bethancourt, who dropped out of art school in Albuquerque, New Mexico and reportedly, "spent a semester in a tiny cabin out in the middle of nowhere Alaska recording music on a laptop during the winter" and which later came to be known as the project, "Alaska in Winter".
Inspirationsmæssigt minder Brandon Bethancourts kreative historie om Tranquility bass og pladen "Let the freak flag fly".
Talk To Me by Spaceman Snarf
Min ven Spaceman Snarf er den vildeste kreativt udfordrede kakofoni af virkelyst indenfor musik og visuals.
Kendere vil nikke genkendende til de mange små og store kreative eks- og implosioner , som han har beriget København med siden 90ernes tid med Twang
Han tegner, og komponerer og flasher og laver video og spiller musik i et langt loop.
Her har han begået en rigtig god video, hvor han har vha composite , i bogstaveligste forstand har skabt sig en hovedrolle.
Aldrig har autotune lydt så godt .
Tjek også hans helt egen fede hjemmeside.
Kendere vil nikke genkendende til de mange små og store kreative eks- og implosioner , som han har beriget København med siden 90ernes tid med Twang
Han tegner, og komponerer og flasher og laver video og spiller musik i et langt loop.
Her har han begået en rigtig god video, hvor han har vha composite , i bogstaveligste forstand har skabt sig en hovedrolle.
Aldrig har autotune lydt så godt .
Tjek også hans helt egen fede hjemmeside.
Abonner på:
Opslag (Atom)